FØRSTE TRANSATLANTISKE AFSKIBNING AF TOSKALLET SKALDYR IND TIL HOLLAND
AQUALIFE’s fokus på at skabe et strategisk landingspunkt for levende transporter af seafood i det nordlige-centrale Europa er ved at bære frugt! Den første afskibning anløb Rotterdam, Holland med en Maersk Lines’ transatlantiske containerskibe. Afskibningen bestod af levende mudslinger og østers fra Nordamerika, og der var tilmed levende Manila muslinger i afskibningen, høstet på den Nordamerikanske vestkyst.
Fiskeauktionen i Urk (beliggende ca. en times kørsel fra Amsterdam) købte den første container. Som den største fiskeauktion i Europa, med mere end 45.000 kvadratmeter kølekapacitet under tag og med daglige lastbilsforbindelse til Europas største byer, har Urk Fiskeauktion en ideel placering som et strategisk landingspunkt for AQUALIFE, centralt beliggende mellem to af Europas største trafikknudepunkter – Rotterdam og Bremerhaven.
Dette nye brohoved vil skabe muligheder for den nordamerikanske østers- og muslingeindustri, der fra nu af kan lægge 300 mio. nye potentielle forbrugere til deres ”hjemmemarked”. Ligeledes vil det give den hollandske industri muligheden for at konsolidere dets position som Europas industricenter for toskallet skaldyr. Byen Urk ligger kun et par timers kørsel fra Europes største produktions- og distributionscenter for toskallet skaldyr i byen Yerseke.

I Nordamerika er der mindst 50 forskellige østers. At bygge bro mellem det enorme nordamerikanske ressourceområde og det akkvisitive europæiske forbrugsmarked vil stimulere vækst i markedet.
Etableringen af et brohoved ind til Holland vil ikke kun være fremmende for den nordamerikanske og canadiske skaldyrsindustri. Det vil også medvirke til øget leverancer af kvalitetsprodukter fra de kolde og friske nordatlantiske have – og derved øge udvalget og varieteten af de populære skal- og krebsdyrsarter.
Tilstrømningen af levende skaldyr til Holland – i de specialbyggede AQUALIFE containere – er med til at understøtte udviklingen af en bæredygtig udbuds- og efterspørgselssituation i begge ender af korridoren. Leverandører og importører vil begge kunne opbygge et langvarigt samarbejde med hyppige (ugentlige) afskibninger som fællesnævner, og på basis af 40 fods containere, der kan indeholde op til 14 tons, afhængig af produkt.
”Vi håber at introduktionen af nye arter og et bredere udvalg vil stimulere væksten i den pågældende produktkategori på det europæiske marked”, siger Cees de Boer fra Urk Fiskeauktion Det er en kendsgerning, at øget valgmuligheder er med til at stimulere forbrugerinteresse og tiltrækker opmærksomhed til kategorien. Vi vil nu indgå i en dialog med industrien og invitere til at deltage i denne spændende satsning”, slutter Cees de Boer.


